Sébastien Besson

Beaujolais-Villages AOC Cuvée 2021

Type: Rødvin

Land: Frankrig

Region: Beaujolais

Drue: Gamay

Super, super saftig Beaujolais-Villages! 


Dyrket på familiens tætteste Gamay-stokke på huset, som har en minimumsalder på 40 år. Når druerne er høstet, får de lov til at tilbringe natten i et kølerum for at smide lidt af vandet og holde på saften. Efter dette placeres druerne i cementtanke, hvor de naturligt fermenterer i hele klaser. I løbet af 2 uger gærer mosten, og der bliver kun foretaget 1-2 pump overs om dagen. Efter de 2 uger selekteres druerne og presses let, hvorefter vinen føres tilbage i de store cementtanke og tilbringer de næste 8 måneder der. 


Et virkeligt saftigt og spændende udtryk for Gamay, hvor syren og de sarte røde frugter er i fokus i smagen.


100% Gamay

Sébastien Besson

Beaujolais, Frankrig

I Beaujolais har der igennem de seneste par år været en spændende renæssance i gang, hvor unge vinmagere kommer til roret med forældrenes know-how i hænderne og en ny og spændende naturlig tilgang til produktionen, hvis eneste formål er at føre hele området til helt nye højder – Et sådant tilfælde må man i den grad sige, at Sébastien Besson er!

Sébastien Besson er den fjerde generation af familien Besson, der står for styringen af huset hoveddomæne Domaine du Penlois, som blev grundlagt af Sébastiens oldefar Benoît i 1920, ligger på bakketoppen kaldet Lancié, placeret mellem Morgon, Fleurie og Moulin-à-Vin. I 1977 overtog Sébastiens far, Maxence, styringen af huset og opkøbte hurtigt flere marker i Beaujolais' cru'er, hvilket betød, at huset hurtigt rådede over næsten 30 hektar marker fordelt på de forskellige cru'er rundt omkring i Beaujolais.

Mens Sébastien blev oplært af sin far i familiefirmaet, begyndte han at tænke i nye baner, hvilket førte til, at han startede et eponymt projekt i 2016. Han omdannede små granitfyldte parceller, spredt ud over familiens mange økologiske marker, og gjorde dem til strengt naturligt dyrkede marker uden brug af nogen former for sprøjtemidler.

Sébastien Besson sværger til naturlig gæring, ingen sprøjtemidler og lav svovling af vinene. Han eksperimenterer meget med alt lige fra store betonæg til små og store fade.

Sébastien Bessons vine strækker sig i dag kun over 7 hektar af familiens samlede 30 hektar.

Sébastien Bessons vine er i den grad et besøg værd, hvis man er til visionær, moderne Beaujolais, hvor håndværket og kærligheden til produktet kan mærkes.

En absolut topproducent, som vi er meget stolte af at kunne dele med jer, og som vi glæder os til at følge helt tæt på!