Sébastien Besson

Beaujolais Blanc 2020

Type: Hvidvin

Land: Frankrig

Region: Beaujolais

Drue: Chardonnay

Sébastiens Beaujolais Blanc var virkelig en vin, der blæste sokkerne af hele teamet på Verre. En vin baseret på 100% Chardonnay, som bliver plukket fra udvalgte små parceller, nænsomt presset i kælderen, hvorefter mosten bliver overført direkte til 300 liters fade, hvor den både får lov at gære naturligt og lagre efterfølgende i 12 måneder. En vin med en stor krop, som virkelig træder frem fra glasset og henleder tankerne på vine fra f.eks. Rully længere nordpå. Et must for alle dem, der elsker stor Chardonnay.


100% Chardonnay

Sébastien Besson

Beaujolais, Frankrig

I Beaujolais har der igennem de seneste par år været en spændende renæssance i gang, hvor unge vinmagere kommer til roret med forældrenes know-how i hænderne og en ny og spændende naturlig tilgang til produktionen, hvis eneste formål er at føre hele området til helt nye højder – Et sådant tilfælde må man i den grad sige, at Sébastien Besson er!

Sébastien Besson er den fjerde generation af familien Besson, der står for styringen af huset hoveddomæne Domaine du Penlois, som blev grundlagt af Sébastiens oldefar Benoît i 1920, ligger på bakketoppen kaldet Lancié, placeret mellem Morgon, Fleurie og Moulin-à-Vin. I 1977 overtog Sébastiens far, Maxence, styringen af huset og opkøbte hurtigt flere marker i Beaujolais' cru'er, hvilket betød, at huset hurtigt rådede over næsten 30 hektar marker fordelt på de forskellige cru'er rundt omkring i Beaujolais.

Mens Sébastien blev oplært af sin far i familiefirmaet, begyndte han at tænke i nye baner, hvilket førte til, at han startede et eponymt projekt i 2016. Han omdannede små granitfyldte parceller, spredt ud over familiens mange økologiske marker, og gjorde dem til strengt naturligt dyrkede marker uden brug af nogen former for sprøjtemidler.

Sébastien Besson sværger til naturlig gæring, ingen sprøjtemidler og lav svovling af vinene. Han eksperimenterer meget med alt lige fra store betonæg til små og store fade.

Sébastien Bessons vine strækker sig i dag kun over 7 hektar af familiens samlede 30 hektar.

Sébastien Bessons vine er i den grad et besøg værd, hvis man er til visionær, moderne Beaujolais, hvor håndværket og kærligheden til produktet kan mærkes.

En absolut topproducent, som vi er meget stolte af at kunne dele med jer, og som vi glæder os til at følge helt tæt på!